Grundet sygdom har jeg valgt at lukke min virksomhed, og afvikle både værksted, galleri og webshop henover sommeren.
AKTUELLE ÅBNINGSTIDER:
Galleriet er kun åbent
efter forudgående aftale
Mit keramikværksted & galleri/butik er indrettet i en stor gammel murermestervilla i den lille landsby; Øsløs, i Nord Thy.
Huset danner rammen om mit kunstneriske virke, med keramikværksted og galleri og cafeområde på stueplan og min skønne ferielejlighed på førstesalen.
Omkring huset er en vild naturhave, med mange gode små siddekroge, hvor man er velkommen til at nyde en kop kaffe eller medbragt mad.
Haven er ‘uordenlig’, ufriseret, og vild, -med masser af frugt, bær og blomster buske og træer, som giver et rigt insekt og fugleliv.
Min store kærlighed for blomster ses desuden både i haven, og i galleriet hvor også tørrede buketter og kranse fra min hånd kan findes.