…..Altså man kunne måske få den tanke at det er lidt opreklameret, det der med mindfulness i alting… mindful-spisning, mindful-tænkning, mindful-vejrtrækning…. og hvad ved jeg. Og ja, sådan har jeg det nu også lidt… altså hvor nærværende er det nu lige man orker at være hele tiden?
På den anden side har det, for mig ialfald, været nærværet og opmærksomheden på nuet, -på processen, der har vist sig at være den mest værdifulde metode til at reducere den stress og præstationsangst, som i mange år har præget mit liv.
Men det er lettere sagt end gjort.,- det der med at være nærværende og opmærksom i nuet. Gang på gang glemmer jeg det, og bliver i stedet fanget i en præstations-mølle, der hvirvler mig rundt og får mig til at tvivle på mit værd, på mine evner og på min fremtid…
Det meste af mit liv har billedkunsten, og ikke mindst arbejdet med den, været et naturligt omdrejningspunkt! Det har været det vigtigste for mig, næst efter min familie naturligvis, i rigtig mange år. Det er det eneste sted jeg såfan rigtig føler mig hjemme. Men når jeg ser tilbage på mit liv med billedkunst, ser jeg bestemt også tilbage på rigtig mange år, fyldt en hel masse frustrationer, mindreværdsfølelser og præstationsangst. Især maleriet har altid været meget præstationsfyldt for mig. Mine evner har aldrig stået mål med mine forventninger, og både resultaterne og processen har pint mig.
Malerier, og kunst i det hele taget, er jo en forunderlig størrelse, -for hvem er det lige der skal kunne vurdere værdien. Hvornår er man en dygtig kunstner..?
Kunsthåndværket,- og keramikken i særdeleshed, blev min redning ud af præstations-stressen som jeg har oplevet med billedkunsten… keramik er et håndværk, noget man bliver dygtig til, ganske enkelt ved at øve sig! ens evner kan måles og vejes, og om man nu er i stand til at dreje 10 ens kopper, med fine tynde kanter og sirlige hanke, -det kan vurderes, sådan helt objektivt. og det at opleve en følelse af at mestre noget,og hele tiden opleve at blive dygtigere, var og er, en kæmpe befrielse!
Men aligevel kan jeg ikke slippe maleriet. Jeg har brug for at arbejde med kunsten, og Igen og igen har jeg forsøgt at finde mig selv i mine malerier. til trods for utallige forsøg på det modsatte, blev jeg alligevel revet med af et ønske om at præsterer, og lave et godt resultat. Jeg glemmer mit fokus, -at gøre det som virker for mig. Det terapeutiske, meditative og historiefortællende univers, som billedkunsten var for mig som barn, og som det nok er for de fleste børn, en kreativ process helt uden præstations-pres!
Jeg måtte tilbage til basis… tilbage til legen, til stregerne til formerne og farverne. Til der hvor jeg selv synes det er sjovt og givende at være, og HELT SLIPPE tanken om det færdige værk. For det er her det virker for mig.
Jeg begyndte at kigge på Hvilke teknikker jeg synes bedst om. Ikke som færdigt resultat, men som proces. Hvornår nød jeg allermest at være med malerierne, og hvornår gav de mig den følelse af frihed og nærvær som jeg i høj grad længdes efter og har brug for i min dagligdag.
Jeg begyndte at lege med forskellige teknikker som har fulgt mig igennem min egen uddannelse og som jeg selv har undervist i utallige gange. Men med et helt andet fokus. nemlig på at undersøge hvad teknikkerne gjorde ved mig. Hvordan virkede de på mit sindelag, mit humør, mit overskud. Igennem denne proces, fandt jeg frem til de teknikker og arbejdsgange som er mest mig, og begyndte at lege med at sætte dem sammen. Først helt vilkårligt og for sjov, men efter noget tid kom der en naturlig arbejdsgang, og værkerne stod pludseligt frem som overraskende resultater. Mine meditative malerier.
Jeg er blevet spurgt meget, af besøgende på værkstedet, til arbejdsprocessen i mine meditative malerier, og den vil jeg gerne forsøge at dele med jer her….
først og fremmest arbejder jeg med blindtegning. Denne legende øvelse har til alle tider været en af mine absolutte ynglinge… øvelsen går i sin enkelthed ud på at snyde hjernen til at slippe fokus fra resultatet på papiret, og fokusere mere på det objekt man tegner. Min form er udvidet lidt. Her er øvelsen at, med lukkede øjne, iagttage og forholde sig til hvad der sker inde i mig selv. Jeg fokuserer på, og tegner, de former, farver og bevægelser, fra lyset, der hele tiden forandre sig på bagsiden af øjenlågende.
En tegning – men uden interesse for resultatet på papiret. Denne meditationsøvelse bruger jeg tit. Den er ligetil, enkel, hurtig og sjov…. den lader sindet slippe kontrollen, og tankerne flyve imens man er optaget af at se og mærke indersiden af kroppen….
Enkelte af disse tegninger forstørrer jeg op og bruger som grundlag for kompositionen på lærredet, til malerierne.
Når kompositionen er tegnet op, kommer den mest ekspressive og abstrakte del af arbejdet. Nemlig den del med maling og farve, som må siges at være ret vigtig for at få et egentligt maleri ud af det.
Farverne fordeler jeg på lærredet, -rundhåndet og med store armbevægelser, prøver jeg at respektere en vis ordentlighed overfor kompositionen, men ofte går det helt galt, og bliver noget ganske andet, for når først vildskaben er sluppet løs, er den ikke sådan lige til at tøjle igen….. Det er her legen er sjovest, liiiige før det går helt galt… og lige inden min indre ‘moar’ kommer og siger SÅ ER DET NOK!!!!!
-det er et fremragende sted at komme af med aggressioner og store følelser.
Når det kaotiske, uordentlige og abstrakte farvehelvede er tørt, er det tid til et mere indadvendte og detaljeorienterede arbejde.
Her kommer historiefortælleren frem, og finder maleriets finurligheder og særpræg i de mange sirlige streger og figurer. Det giver maleriet sin egen karakter, sin egen historie. Fokus ligger hele tiden i detaljerne og overraskelserne er mange. Det er umuligt at fokusere på helheden, og derfor kan man kun fortabe sig i processen og lade magien ske, helt af sig selv (næsten da…?)
Først når maleriet er helt færdigt, kan man se helheden, og opleve værket. Resultatet er en overraskelse hver gang, for pludselig er den indre rejse blevet til et egentligt værk. Et maleri, som for hver enkelt af dem der kigger på det, vil fortælle en ny historie. Et personligt maleri for mig, som har malet det, men i høj grad også for den som kigger på det.
Jeg har oplevet hvordan det samme maleri, på men gang fortælle en historie om liv og død, forgængelighed og verdens foranderlighed, om et forelsket par i omfavnelse og kæmpende ninjaer. Min egen oplevelse og historie er altid noget helt 4, men det er min, ganske privat, og ikke interessant for andre end mig!
For dét er, hvis man spør mig, hvad god kunst er. Noget som fortæller hver enkelt af os vores egen historien, når vi kigger på det. Et spejl, der for os til at reflektere over hvem vi er, og hvad der rør sig i os. Får os til at glemme vores præstationsangst og bare være med det som er. Et maleri som lokker os ind i historiernes verden, åbner for sanserne og leger med fantasien.
Med denne tilgang til kunsten, og arbejdet med den, føler jeg nu endelig at jeg er kommet hjem i mit rette element med mine malerier. De er som de er, -jeg føler ikke behov for at vurdere om de er gode nok, for de er hvad de er…
Som sidste led, kommer unægtelig, kunsten at prissætte sin kunst! Det er en verden for sig, og et område der på de lidt kedelige dage kan få selv den bedste til at opgive hele ideen om overhovedet at sætte skidtet til salg. Prissætning af kunst handler nemlig som regel om meget andet end selve arbejdet og værket…om noget så ganske uhåndgribeligt, og for de fleste mennesker nok noget hovedrystende…. Nemlig et usyneligt hierarki!
Det gider jeg simpelthen ikke forholde mig til!!!!!!
Selvfølgelig skal jeg have noget for mit arbejde, ellers holder det sjove jo hurtigt op!
Jeg ønsker at mine malerier kommer til at hænge på væggen hos de mennesker der falder for dem. så jeg forsøger at lande mine priser et sted hvor det, for de fleste mennesker ikke er en uoverkommelig udgift!
Fordi jeg vil lave kunst til at hænge på væggen, og gøre glæde, i almindelige hjem, hos almindelige mennesker ?
Har du lyst til at se hvilke malerier jeg aktuelt har til salg, så finder du dem lige her:
https://milledissing.dk/malerier-til-salg/
-man kan selvfølgelig også bare møde op på mit værksted og få en snak og se dem i virkelighedens verden!
Tak fordi du gad at læse med om mine tanker og kvaler 😉
Mille